torsdag den 5. november 2009

Julen står for døren...

2009 er strøget afsted i fuld fart, og vi har øvet på livet løs hver torsdag. I tre uger her i efteråret måtte vi dog undvære Anne, men fik istedet en frisk vikar ved navn Tine, der rigtig holdte os i ørerne.
Vi er begyndt at kunne mærke, at de mange julekoncerter nærmer sig. Der skal øves noder og ikke mindst tekster, som vi skal kunne udenad. Heldigvis ved jeg af erfaring, at vores øvelørdag her den 21. november kommer til at give meget på den konto. Vi øver simpelthen en hel lørdag i et meget intensivt og stramt program, styret af Anne, hvorefter vi kan puste lidt ud med sammenskudsgilde og festligt humør. Som sidste år skal vi lidt udenfor Århus, men mon ikke man kunne erhverve sig et lift hjem...
Næste lørdag d. 14. november er vi nogle tøser, der skal til korworkshop med Kor72. Det handler om Rytmisk Jul, men nogle af vores fyre har fået lange næser, da vi fik brev om, at mandegrupperne blev nedlagt pga. manglende deltagelsesantal. Derfor bliver det en ren pige-dag, dog med koncert for alle der lyster med Touché om aftenen.
Om mindre end 2 timer befinder vi os igen til korøvning, og så skal vi desuden have bestyrelsesmøde på mandag den 9. Så jeg vil vende frygteligt tilbage med nyt under solen...om ikke andet med oplevelser fra den søde juletid.

Ingen kommentarer: