søndag den 9. november 2008

Øvelørdag

I går holdt vi efterårets øvedag. Der blev terpet julenoder til den helt store guldmedalje, og vi tør godt love at det kommer til at klinge smukt under kirketagene igen i år!

Men udover "En rose så jeg skyde", "Mary's boychild" og alle de andre gode julesange, fik vi også tid til et par øvelser i mindre grupper. Vi fik øvet samklang og klangforskelle, og vi fik øvet fremdrift. Sidstnævnte ved at gå rundt på forskellig vis til "Jylland mellem tvende have". Som viste sig både at rumme færøsk kædedans, strækmarch og inkontinens-gang. Og endnu engang fik vi bevist, at man ikke behøver være tosset for at synge i Off Beat. Men det hjælper ;-)

Efter endt øvning var det tid til en velfortjent fest. Aftenen bød på sammenskudsbuffet med alt godt fra Off Beat, fra tapas over tærter til æbleflæsk. Derefter tropisk cocktailbar, konkurrence i at lave juledekorationer og dans til den lyse morgen - eller i hvert fald til natbussen fra Over Hadste til Århus gik.

Kan hænde en enkelt korist eller to har en smule ondt i håret i dag?

Ingen kommentarer: